Hej !

Dit barn skal ud og passes - det er derfor naturligt som forældre, at undersøge hvilke pasningsmuligheder I har. Mulighvis har I allerede hørt om privat dagpleje med kommunalt tilskud og tilsyn, hvilket har fået jer til at overveje, om det kunne være en mulighed for jeres familie.

Alle dagplejere er forskellige, hvad enten vi er private eller kommunale. Vi tilbyder alle omsorg og tryghed for de børn vi passer, men vores værdier, grundlag og rammer er forskellige, når det drejer sig om hvordan vores dagligdag fungerer. Vi imødekommer børnene på hver vores måde og har individuelle retningslinjer.

Det er derfor vigtigt, at I som forældre vælger den dagplejer, der passer bedst til jeres familie, holdninger og livsværdier.

Her på min hjemmeside, kan I læse mere om, hvad jeg som privat dagplejer kan tilbyde jeres barn og jeres familie. Tag et kig rundt og få et indblik i, hvordan min lille dagpleje for 0-3 årige i Hornslet er bygget op og hvilke værdier, som jeg lægger vægt på.
Måske er det lige netop noget for jer - måske er det ikke.

 

 


Jette Vels | Borupvej 11 | 8543 Hornslet | 28 82 21 03 | 86 99 45 99 | mail@jettevels.dk